Et smukt hjem med udsigt lige under bøgetræerne

Midt i fredskoven og på toppen af bakken ligger Skovhaven. Her bliver 26 nye boliger skabt i harmoni med den skrånende skovbund under bøgetræernes kroner og med en enestående udsigt til by, fjord og skov.

Skovhaven er bygget i dansk kvalitet med dansk design og danske materialer.

70080_28-boliger-i-Hadsund-Hobrovej-1_28-boliger-i-Hadsund-Hobrovej-1_INT_004_Altan

Skoven er trukket helt ind i boligen

I Skovhaven er du omgivet af træer både inde og ude.

For i stue og køkken-alrum har vi lavet listelofter af eg, der skaber et elegant kig ud mod skoven, og i hele huset trækker brede plankegulve af eg skovens træer helt ind i rummene og giver en varm, nordisk stemning.

Alle husene har altan eller terrasse, hvor udsigten og skovens ro er særlig stemningsfuld de tidlige forårsmorgener og til sensommerens lyse aftener.

Et kvalitetskøkken fra Svane

Køkkenet bliver hurtigt hjemmets livsnerve. Det er et rum, hvor du skal have lyst til at være, spise og leve.

Derfor får du i Skovhaven et dansk kvalitetskøkken fra Svane Køkkenet. Med hvide elementer, rolige flader og en slidstærk bordplade i komposit, der holder til både hverdag og fest.

Få en udsigt, der er værd at komme hjem til

Udsigten fra Skovhaven er noget helt for sig selv.

Det indrammede fjordkig ud igennem trækronerne er enestående – og det forsvinder ikke. Fredskoven er beskyttet mod rydning og fældning. Her bliver træerne i stedet passet, og grenene klippet til, så udsigten er den samme år efter år.

Derfor får du skovens liv og årstidernes særpræg helt ind i stuen og hverdagen. For alle huse, vinduer, altaner og terrasser vender enten ud mod fjorden eller kigger ind under bøgetræerne.

Dansk kvalitet, dansk design og danske materialer

Tanken bag Skovhaven er, at det er dansk produceret og dansk designet med danske materialer alle de steder, hvor det giver mening – og det er heldigvis de fleste.

Derfor er design og arkitektur dansk. Mørtlen kommer fra Aalborg og teglen fra Randers Tegl. Et dansk Svane Køkken er prikken over i’et. Fordi vi ved, at det er kvalitet, der holder og holder sig smukt.

En hverdag midt i skoven

Den bløde skovbund og skoven, der har givet navn til projektet, er en vigtig del af stemningen i Skovhaven.

Derfor er skovbunden mellem huse, vej og stier bevaret og genplantet med vedbend og vintergrøn suppleret med rododendron i dybblå og hvide farver og smukke, flerstammede bærmispel. Og hele Skovhaven er lavet, så husene smelter naturligt ind i den skrånende grund.

Dette er et demo site

Boligerne er ikke til salg

Denne browser understøttes ikke længere

Du skal skifte til en moderne browser, før funktionerne på hjemmesiden virker.

Vi anbefaler at bruge en af de moderne browsere: Google Chrome eller Microsoft Edge. En af disse er sikkert allerede installeret på din computer, ellers kan du hente dem her:

Det er under alle omstændigheder på tide at skifte, da Microsoft pr. 31. december 2019 ikke længere understøtter Internet Explorer. At surfe nettet via Internet Explorer udgør dermed en sikkerhedsrisiko for din computer og dit data.